Generelle retningslinjer for MOOS-filer
Alle MOOS-filer skal uploades med de samme kolonneoverskrifter, som fremgår i den originale skabelon, da vores system læser data ud fra disse overskrifter. Filen skal altid gemmes og uploades i CSV-format med semikolon (;) som separator. Filen skal sendes ind til Zendesk under kategorien "Online".
For at gøre mindre ændringer lettere har vi lavet en hjælpeskabelon, hvor du kan vælge de felter, du ønsker at oprette eller ændre – inkl. beskrivelser af disse. Du finder filen "MOOS fil " vedhæftet nedenfor. Det er vigtigt denne fil indsendes til os, da det kun er os internt der kan indlæse filen. Indsend her: Indsend en anmodning – Magasin Du Nord
Vi har også beskrevet alle kolonner i detaljer nedenfor.
Kolonnebeskrivelser
-
Hierarki
Angiv her det online-hierarki, som varen skal placeres under. Se mulighederne i fanerne tilknyttet MOOS-filens skabelon. -
Produktnavn
Her angives produktets navn. Hvis varen skal sælges online, vises dette navn på sitet. Brandnavn skal ikke angives her, da det automatisk tilføjes af Magasin. -
Stregkode / EAN
Angiv stregkoden for den enkelte vare. -
WSStørrelse
Angiv størrelsen – fx "XL". For sko skal størrelsen altid angives i EU-størrelser, fx "39". -
WSFarve
Angiv farven som tekst, fx "Sort" eller "Navy". Det er vigtigt, at farven ikke angives som tal. Farvenavnet vises på sitet. -
Lang beskrivelse (dansk)
Her angives en fyldestgørende beskrivelse af produktet til brug på vores online site. Jo bedre teksten er, jo større er chancen for salg. Beskrivelsen skal være på dansk. Hvis dette ikke er muligt, anbefaler vi en oversættelse – alternativt kan den engelske tekst bruges i det engelske felt. -
Lang beskrivelse (svensk / norsk / engelsk)
Angiv den lange beskrivelse på de relevante sprog. Felterne kan efterlades tomme, hvis oversættelser ikke er tilgængelige. Hvis kun én beskrivelse findes, vil sitet automatisk bruge den engelske version. -
Billedreference / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7
Her angives filnavnet på de billeder, I sender. Hvis billedet hedder f.eks. 1234567.jpg, skal du kun skrive 1234567 i feltet.-
Billedreference er det primære billede, der vises online.
-
2/3/4/5/6/7 er supplerende billeder i numerisk rækkefølge.
Vi anbefaler, at billederne navngives efter produktets stregkode. For tøj behøver du kun at bruge én størrelse.
Hvis I benytter billede-URL’er i stedet, skal kolonneoverskriften ændres fra Billedreference til Billedeurl, og linket indsættes direkte i feltet.
-
-
Online dato
Angiv en dato, hvis produktet først må vises online fra en bestemt dag. Format: DD-MM-YYYY (fx 01-01-2023). Bruges kun ved embargo-varer.
Materialeangivelser
-
Materiale / Materiale2 / Materiale3 / Materiale4
Angiv materialet i prioriteret rækkefølge, fx:- Materiale: 70% Bomuld
- Materiale2: 10% Polyester
- Materiale3: 5% Elastan
- Materiale4: 5% Uld
Plejeanvisninger (kun hvis relevant for kunden)
-
WSMachinewash
Angiv om varen kan maskinvaskes – gerne med temperatur og program. -
WSTumbling
Angiv om varen tåler tørretumbler – f.eks. Tåler tørretumbler ved maks. 60°C. -
WSDryClean
Angiv om varen tåler rens. -
WSIroning
Angiv om varen må stryges, og evt. under hvilke betingelser.
Yderligere informationer
-
Fit
Angiv her pasform, fx Slim fit eller Regular fit. -
WSDesigner
Bruges primært til Home/Kids home. Angiv designerens navn – teksten vises præcis som angivet. -
Match
Kun relevant for varer med farve/størrelse (tøj og sko). Bruges til at koble produkter sammen, f.eks. for at vise “Fuldend looket”. Se separat guide for korrekt opsætning: Sådan kobler du varer sammen "Fuldend looket" – Magasin Du Nord -
Variantsæt
Kun relevant for Bolig og Kosmetik-partnere. Bruges til at samle ens produkter, som kun varierer på fx størrelse (ml).
Hvis feltet udfyldes, skal der også angives WSStørrelse og/eller WSFarvenavn afhængigt af produktets variation.
Er du i tvivl, kan du oprette en sag via kontaktformularen ("Online") – vi hjælper dig gerne.
Se også guiden: Sådan ligger du varer sammen på magasin.dk i et variantsæt – Magasin Du Nord -
FIFO (Gælder for kosmetik produkter)
FIFO står for “First In, First Out”
Kort sagt: det, der kommer ind først, ryger ud først.